Denne artikel gælder for:
- Revu 20
- Revu 2019
- Revu 2018
I denne del af vores serie Ofte stillede spørgsmål om tilpasning af Bluebeam Revu vil vi se på hovedarbejdsområdet og menulinjen.
Hovedarbejdsområdet
Hovedarbejdsområdet er det centrale område af grænsefladen i Revu, hvor din fil vises. Hvis der ikke er nogen åbne filer i Revu, er hovedarbejdsområdet lysegråt.
Sammen med navigations- og statuslinjerne tilbyder hovedarbejdsområdet effektive funktioner til at vise og redigere PDF-filer.
Du kan ændre måden, som filerne vises på, med MultiView, MultiView Extended og Præsentationstilstand. MultiView opdeler hovedarbejdsområdet vandret eller lodret, mens MultiView Extended opretter et separat arbejdsområde for hver fil.
Præsentationstilstand (Ctrl+Enter) viser din flersides PDF-fil uden grænsefladen i Revu, ligesom et diasshow. Du kan skifte mellem siderne med piletasterne på tastaturet eller knapperne på musen (venstreklik for frem, højreklik for tilbage). Dette er anderledes end fuldskærmsvisning(F11), der viser et billede af PDF-filen i stedet for selve dokumentet.
Menulinjen
Menulinjen er placeret helt øverst i grænsefladen. Menuerne er fra venstre til højre:
Revu Fil Rediger Vis Dokument Batch Værktøjer Vindue Hjælp
Når du klikker på et af navnene, vises en rullemenu. Her er en kort oversigt over, hvad du kan finde i hver gruppe:
Revu: Ændr indstillinger, tilpas genvejstaster, ændr din profil, skift mellem annotations- og visningstilstand, lær om arbejdsgange i Revu, og få adgang til Bluebeam Administrator med mere.
Fil: Åbn og opret PDF-filer.
Rediger: Få adgang til Fortryd og Annuller fortryd, udklipsholderen, markørtyper og annotationer til tekstgennemgang.
Visning: Ændr måden, som PDF-filer præsenteres på og interageres med.
Dokument: Rediger sideformat, sammenlign dokumenter, OCR (kun eXtreme) og andre relaterede funktioner.
Batch: Brug funktioner fra menuen Dokument til flere filer, eller opret en oversigt over alle annotationer i et dokument.
Værktøjer: Få adgang til alle annotationer, opmålingsværktøjer, værktøjslinjer og stempler.
Vindue: Ændr præsentationen af dokumenter eller grænsefladen i Revu. Få adgang til alle paneler, og åbn Revu WebTab.
Hjælp: Der er flere muligheder under Hjælp, hvis du sidder fast:
- Hvis du vil vide mere om funktionerne i Revu, kan du klikke på Hjælp til Revu for at finde detaljerede oplysninger om funktioner, muligheder med mere.
- Hvis du har et alvorligt problem, som du ikke kan løse, kan du klikke på Teknisk support for at få hjælp direkte fra Bluebeam. Dette åbner en kladde i dit standardprogram til e-mails, hvor logfilerne fra Revu er vedhæftet. Hvis du sender dine logfiler og en detaljeret beskrivelse af problemet, vil vores supportmedarbejdere diagnosticere problemet så hurtigt som muligt.
- Hvis du har problemer med at registrere Revu eller et andet licensproblem, skal du klikke på Licensering og registrering. Send dine logfiler sammen med en detaljeret beskrivelse af problemet i e-mailen.
- Klik på Produktopdateringer for at sikre, at du bruger den nyeste version af Revu.
Flere oplysninger
Denne artikel er en del af serien Tilpasning af Bluebeam Revu:
Introduktion | Generelle indstillinger |
Paneler | Hovedarbejdsområde og menulinje |
Navigations- og statuslinjen | Værktøjslinjer |
Se også:
- Find rundt på grænsefladen – Lær, hvordan du navigerer i Revus grænseflade.
- Vejledningsvideoer – Se vores dybdegående vejledningsvideoer om Revus funktioner og arbejdsgange.
- Hjælp til Revu – Komplet dokumentation af alle Revus funktioner.
Revu 2019
Revu 20
Revu 2018
Sådan gør du