Tips til at forbedre ydeevnen | Revu 21

Bruger du en ældre version af Revu?

Denne artikel gælder for:

  • Basics
  • Core
  • Complete

Problemer

  • Langsom dokumentgengivelse og genindlæsning i forbindelse med zoom og navigation.
  • Det tager længere tid end normalt at åbne dokumenter.
  • Programmet svarer ikke.
  • Grænsefladen er længe om at reagere på input.

Løsninger

1. Skift gengivelsesmotoren i Revu

Revu har flere muligheder for gengivelsesmotorer. Hardwaregengivelse fungerer generelt bedst, især hvis du har et dedikeret grafikkort. Sådan kommer du i gang:

  1. Gå til Revu > Indstillinger (Ctrl + K).
  2. Klik på Avanceret til venstre. Kontrollér, at du er på fanen 2D-gengivelse.
  3. Vælg Hardware  i rullemenuen Gengivelsesmotor, og klik på OK.
Hvis du oplever problemer med hardwaregengivelse, kan du prøve at skifte til Software i stedet for.

2. Skift gengivelsestilstanden i Revu

Gengivelsestilstanden Vent på færdiggørelse deaktiverer delvis gentegning af visningen. I stedet opdateres skærmen ikke, før hele siden er klar til at blive vist. Dette reducerer den samlede gentegningstid for PDF-dokumenter, især for 4K-skærme.

  1. Gå til Revu > Indstillinger (Ctrl + K).
  2. Klik på Avanceret til venstre. Kontrollér, at du er på fanen 2D-gengivelse.
  3. Vælg Vent på færdiggørelse i rullemenuen Gengivelsestilstand, og klik på OK.

3. Skift indstillingerne for strømstyring i Windows

Kraftige strømbesparende indstillinger forringer skærmvisningen for at reducere strømforbruget og forlænge batteriets levetid. Det påvirker både bærbare og stationære computere.

  1. Vælg Start, skriv strømplan, og vælg Vælg en strømplan.
  2. Vælg indstillingen Høj ydeevne eller Maksimal ydeevne.
Hvis du bruger en bærbar computer, vil denne ændring reducere batteritiden. Det kan være en god idé at vende tilbage til dine oprindelige indstillinger, hvis det ikke forbedrer dine resultater i Revu.

4. Opdater Microsoft® Visual C++ Redistributable:

Installer den nyeste version af Microsoft Visual C++ Redistributable. Disse opdateringer vil forbedre Revus gengivelse af store billeder og indscannede dokumenter.

5. Opdater Microsoft .NET Framework

Installer den nyeste version af Microsoft .NET Framework, som din PC kan fungere med. Du skal finde ud af, hvilken version af Windows du kører. Find derefter den nyeste version af .NET, som din version af Windows understøtter.

Gem dit arbejde, og luk alle programmer, før du påbegynder installationen. Det er ofte nødvendigt at genstarte Windows, når installationen er færdig, og du bør genstarte, også selvom du ikke bliver bedt om det.
Når .NET-installationen er færdig, vil dokumenter åbne hurtigere, og programmets generelle ydeevne og svartid vil forbedres.
.NET Framework-installationen tager et par minutter.

Kontakt teknisk support

Hvis ingen af ovenstående trin forbedrer dine resultater, bedes du kontakte vores supportteam, så vi kan hjælpe med at identificere problemet. Du får hurtigst hjælp ved at åbne Revu og klikke på Hjælp > Indberet et problem. Hermed vedhæftes Revu-logfilerne og -indstillingerne til en ny e-mailmeddelelse.

Medtag en detaljeret beskrivelse af problemet, vedhæft relevante eksempelfiler, og besvar nedenstående spørgsmål. Dette vil hjælpe os med hurtigere at identificere årsagen.

  • Hvor mange RAM har denne computer?
  • Tilgår du filerne lokalt eller på et netværk?
  • Har du flere skærme?
  • Bruger du en skærm med høj opløsning, f.eks. en 4K-skærm?

Fejlfinding

Revu 21

Ydeevne

Related Articles